Hos Welcon leder vi efter en engageret og imødekommende medarbejder, der kan styrke kommunikationen mellem vores vietnamesiske kollegaer og resten af virksomheden. Er du klar til en alsidig rolle, hvor du oversætter, underviser og skaber de bedste forudsætninger for vores teams? Så er det dig, vi søger!

Hvad bliver din rolle?

Din primære opgave bliver at sikre en god dialog mellem medarbejdere og ledelse. Du kommer til at arbejde med:

  • Oversættelse på tavlemøder, instruktion i arbejdsopgaver i produktionen, i forretningssystemer og på interne kurser.
  • Onboarding af vietnamesiske medarbejdere, så de får en god start.
  • Support til vores interne træningscenter, Welcon Academy, hvor du både oversætter og selv kan afholde kurser.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Taler vietnamesisk og enten dansk eller engelsk flydende.
  • Er en naturlig relationsskaber og trives med at hjælpe andre.
  • Har en praktisk tilgang og kan navigere i en travl hverdag.
  • Er teamplayer og bidrager til en positiv stemning på arbejdspladsen.
  • Har erfaring med IT og Office-pakken.

Din baggrund kan være fra administration, service eller mere tekniske fag – vi tilpasser opgaverne efter din erfaring og interesse.

Hvad tilbyder vi?

  • En uformel arbejdsplads med masser af frihed og ansvar.
  • En dynamisk hverdag med kontakt til mange mennesker.
  • Et tæt HR-team, hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt sammen.

Er du vores nye kollega?

Søg allerede i dag! Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, så snart vi finder den rette kandidat. Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobbet søges via https://www.jobindex.dk/ansoegninger/ny/2250735

Find more information.

Contact

If you would like to learn more about our company policies, please get in touch with us on welcon@welcon.dk or call us on +45 30 18 61 00.

Technology
Pioneering steel construction.
Our story
Steel the future.
Facilities
If you can dream it. We can build it.