Kan du spotte fejl, før andre ser dem?

Hos Welcon bygger vi ståltårne til vindindustrien i absolut største skala. Når en sektion forlader produktionen, skal kvaliteten være i orden – hver eneste gang. Derfor søger vi en kvalitetsinspektør med teknisk erfaring, skarpt blik for detaljer og en naturlig stolthed i at levere arbejde, der holder.

Du bliver en del af den afsluttende kvalitetssikring af vores tårnsektioner og får en central rolle i at sikre, at både kvalitet, dokumentation og udførelse lever op til de krav, vores kunder forventer.

Stillingen giver dig en hverdag tæt på produktionen, hvor du arbejder med inspektioner, målinger, kontroller og kvalitetssikring af store stålkonstruktioner til den internationale vindindustri. Her er din tekniske forståelse og evne til at træffe de rigtige vurderinger afgørende for det endelige resultat.

Dine opgaver

Du får en hverdag med ansvar, variation og masser af samarbejde på tværs af produktionen.

Blandt andet skal du:

  • Green Tagge sektioner inkl. 1. og 2. gangs kontrol
  • Udføre transportinspektioner og sikre korrekt dokumentation
  • Foretage projekt-specifikke målinger og kvalitetstjek
  • Håndtere afvigelser i interne systemer
  • Udføre indgangskontrol af materialer og komponenter

Hvem er du?

Du har sandsynligvis en teknisk baggrund og erfaring fra produktion, industri eller kvalitetsarbejde. Det vigtigste er, at du har teknisk forståelse og trives med ansvar og selv byder ind.

Måske er du:

  • Mølletekniker
  • Mekaniker
  • Svejser
  • Industritekniker

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har erfaring med inspektion eller kvalitetskontrol
  • Arbejder selvstændigt og har øje for detaljer
  • Kan træffe beslutninger og arbejde struktureret under pres
  • Er vant til dokumentation og IT-systemer
  • Kommunikerer godt på dansk og engelsk
  • Trives i en hverdag med højt tempo og mange kontaktflader

Bliv en del af Welcon

Hos Welcon bliver du en del af en international virksomhed, hvor kvalitet betyder noget, og hvor du får frihed under ansvar i en hverdag tæt på produktionen.

Du får:

  • Et job med stor selvstændighed og ansvar
  • Dygtige kollegaer med høj faglighed
  • En arbejdsplads med tempo, ambitioner og humor
  • Mulighed for udvikling og indflydelse
  • En hverdag, hvor kvalitet ikke bare er et ord – men noget vi lever af

Ansøgning og kontakt

Stillingen søges via 'Ansøg'-knappen nederst. Tiltrædelse er hurtigst muligt og efter aftale. Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Bettina Andersen
Manager, Final inspection & Documentation
Mail: ban@welcon.dk


Om Welcon A/S

LESS TALK. MORE ACTION. While the world is talking, we are busy engineering and building the future.

Welcon A/S er blandt de førende virksomheder i verden inden for produktion af tårne til vindmøller. Vi producerer fra vores anlæg i Give og er kendt for høj kvalitet og god service. Med over 800 ansatte opererer vi internationalt og er en del af det familieejede CJ Holding, etableret i 1993 af brødrene Jens og Carsten Pedersen. Vi bidrager hver dag til den grønne omstilling.

IF YOU CAN DREAM IT, WE CAN STEEL IT.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex. https://www.jobindex.dk/job/ansoegning/2434678

Find more information.

Contact

If you would like to learn more about our company policies, please get in touch with us on welcon@welcon.dk or call us on +45 30 18 61 00.

Technology
Pioneering steel construction.
Our story
Steel the future.
Facilities
If you can dream it. We can build it.