Struktur, kvalitet og teknisk forståelse i en branche med høje krav

Har du blik for detaljer, interesse for tekniske processer og lyst til at arbejde i en virksomhed, hvor kvalitet er en afgørende del af leverancen?

Hos Welcon søger vi en dokumentationsassistent til vores QHSE-afdeling, hvor du bliver en vigtig del af arbejdet med dokumentation og kvalitetssikring til vindmølleindustrien.

Her bliver du en del af en hverdag tæt på både produktion, kvalitet og kunder – og du får en central rolle i at sikre, at dokumentationen bag vores leverancer er korrekt, komplet og klar til aflevering.

En vigtig rolle i den samlede leverance

Dokumentation hos Welcon er mere end administration. Det er en vigtig del af det færdige produkt og en afgørende del af den kvalitet, vi leverer til vores kunder verden over.

Du kommer til at arbejde med dokumentation gennem hele processen og får en bred kontaktflade på tværs af organisationen.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Indsamling og koordinering af teknisk dokumentation
  • Kvalitetstjek og gennemgang af dokumentpakker
  • Strukturering og vedligeholdelse af dokumentation i interne systemer
  • Opfølgning på manglende eller opdateret dokumentation
  • Dialog med produktion, kvalitet, inspektion og kunder
  • Bidrag til forbedring og udvikling af processer og arbejdsgange

Vi søger dig, som

Trives med struktur og detaljearbejde, men samtidig har interesse for det tekniske og ønsker at forstå de processer og produkter, du arbejder med.

Måske kommer du fra en rolle inden for administration, kvalitet, produktion eller teknisk dokumentation.

Vi forestiller os, at du:

  • Arbejder struktureret og kvalitetsbevidst
  • Har gode samarbejdsevner og en positiv tilgang
  • Er nysgerrig og tager ansvar for dine opgaver
  • Kan bevare overblikket i en travl hverdag
  • Kommunikerer naturligt på dansk og engelsk
  • Har erfaring med Office-pakken, særligt Word og Excel

Det vigtigste for os er ikke nødvendigvis din baggrund – men din tilgang, dit engagement og lysten til at blive en del af et stærkt team.

Ansøgning og kontakt

Tiltrædelse er hurtigst muligt og efter aftale. Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Bettina Andersen Manager, Final inspection & Documentation Mail: ban@welcon.dk

Om Welcon A/S

LESS TALK. MORE ACTION. While the world is talking, we are busy engineering and building the future.

Welcon A/S er blandt de førende virksomheder i verden inden for produktion af tårne til vindmøller. Vi producerer fra vores anlæg i Give og er kendt for høj kvalitet og god service. Med over 800 ansatte opererer vi internationalt og er en del af det familieejede CJ Holding, etableret i 1993 af brødrene Jens og Carsten Pedersen. Vi bidrager hver dag til den grønne omstilling.

IF YOU CAN DREAM IT, WE CAN STEEL IT.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex. https://www.jobindex.dk/job/ansoegning/2434683

Find more information.

Contact

If you would like to learn more about our company policies, please get in touch with us on welcon@welcon.dk or call us on +45 30 18 61 00.

Technology
Pioneering steel construction.
Our story
Steel the future.
Facilities
If you can dream it. We can build it.