Mekaniker/reparatør til vedligeholdelsesteamet
Hos Welcon A/S søger vi en fagligt stærk og ansvarsbevidst mekaniker/reparatør til vores vedligeholdelsesteam. Stillingen henvender sig til dig, der sætter en ære i godt håndværk, systematisk vedligehold og driftssikre løsninger i en moderne produktionsvirksomhed.
Du bliver en del af vedligeholdelsesteamet og vil sammen med dine kollegaer have ansvaret for den daglige drift, vedligeholdelse og optimering af vores højt automatiserede maskinpark, hvor oppetid, sikkerhed og kvalitet har høj prioritet.
Arbejdsopgaver
Dine primære opgaver vil blandt andet være:
- Løbende vedligeholdelse af produktionsudstyr og maskiner
- Fejlfinding og reparation på mekaniske anlæg
- Deltagelse i forbedringer og optimering af eksisterende udstyr
- Konstruktion og tilpasning af hjælpeudstyr
- Samarbejde med produktion og øvrige faggrupper
Du skal kunne bevare overblikket i en travl hverdag og arbejde struktureret uden at gå på kompromis med kvaliteten. Stillingen indebærer tæt samarbejde med mange kollegaer på tværs af organisationen og i et miljø med flere nationaliteter.
Krav og kvalifikationer
Vi søger en mekaniker/reparatør, der:
- Er uddannet mekaniker, reparatør eller har tilsvarende erfaring
- Har erfaring med vedligehold og reparation af maskiner
- Har god teknisk forståelse og arbejder systematisk
Derudover forventer vi, at du:
- Arbejder selvstændigt, struktureret og ansvarsbevidst
- Har en samarbejdende og serviceminded tilgang
- Trives i en travl hverdag med fokus på kvalitet
Erfaring med procesoptimering og LEAN er en fordel, men ikke et krav.
Du skal kunne kommunikere på engelsk på almindeligt niveau.
Arbejdstid
Stillingen er på daghold.
Hvad tilbyder vi
Vi tilbyder:
- En alsidig og stabil arbejdsplads med engagerede kollegaer
- Produktionsfaciliteter i verdensklasse med fokus på automatisering, sikkerhed og kvalitet
- En uformel og direkte omgangstone
Gode muligheder for at præge hverdagen og udvikle dine faglige kompetencer
Praktiske oplysninger
Du refererer til Chef for Vedligehold, Niels Peter Nielsen, og bliver en del af et team på ca. 20 kollegaer.
Arbejdssted:
Welcon A/S
Vejlevej 270
7323 Give
Ansøgning og kontakt
Tiltrædelse er hurtigst muligt og efter aftale. Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Niels Peter Nielsen
Chef for Vedligehold
Tlf. 20 49 57 11
Om Welcon A/S
LESS TALK. MORE ACTION. While the world is talking, we are busy engineering and building the future.
Welcon A/S er blandt de førende virksomheder i verden inden for produktion af tårne til vindmøller. Vi producerer fra vores anlæg i Give og er kendt for høj kvalitet og god service. Med over 800 ansatte opererer vi internationalt og er en del af det familieejede CJ Holding, etableret i 1993 af brødrene Jens og Carsten Pedersen. Vi bidrager hver dag til den grønne omstilling.
IF YOU CAN DREAM IT, WE CAN STEEL IT.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.https://www.jobindex.dk/ansoegninger/ny/2427371
Find more information.
If you would like to learn more about our company policies, please get in touch with us on welcon@welcon.dk or call us on +45 30 18 61 00.