WELCON producerer vindmølletårne, og fra januar 2023 udvides produktionen med fremstilling af Stiesdal flydefundamenter til offshore vindmøller.

WELCON fortsætter med at vækste, og er godt i gang med at udvide vores fabriksfaciliteter i Give. Vi søger en erfaren produktionsplanlægger, som kan varetage den løbende planlægningsopgave og samtidig indgå med viden og erfaring til udvikling af fremtidens planlægningsopgaver og understøttende systemer.

Vi ønsker en proaktiv og analytisk stærk produktionsplanlægger, som bliver et vigtigt bindeled mellem salg og produktion. Du får ansvaret for den overordnede planlægning af det samlede produktionsflow, og dine overordnede mål bliver at sikre en veltilrettelagt produktion, som giver grundlaget for effektiv produktion.

Dine arbejdsopgaver vil primært være:

  • Varetage den overordnede planlægning herunder kapacitetsplanlægningen, både af mennesker og maskiner.
  • Sikre maksimal overholdelse af leveringsevne til kunder. Sikre overholdelse af leveringsdeadlines til vores kunder.
  • Sikre et godt samarbejde på tværs af organisationen.
  • Optimere lagerbinding og leveringssikkerhed.
  • Indgå som en del af produktionsledelsen.

Stillingen er nyoprettet og er med reference til Head of Production.

Den strukturerede og vellidte planlægger

Du er sandsynligvis uddannet inden for produktionsplanlægning, logistik, produktion, supply chain eller lignende. Du har erfaring fra en relateret stilling i en produktionsvirksomhed.

Du besidder et godt overblik, kommunikerer klart og tydeligt og man er ikke i tvivl om, hvad du forventer og hvor man har dig. Du har en positiv og løsningsorienteret tilgang til dit arbejde, og du er kendt som en vellidt kollega. Du har erfaring med ERP-systemer og du kan lide at arbejde med Excel til at understøtte dit arbejde.

Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale på forretningsniveau, og det er en fordel hvis du har kendskab og interesse for Lean.

Welcon tilbyder

Du får en nøglefunktion i en uformel organisation med ca. 600 medarbejdere hvoraf størstedelen arbejder med fremstilling af vindmølletårne og offshore flydefundamenter.

Den stigende aktivitet betyder, at vi vil løfte vores planlægningsfunktion til det næste niveau. Så hvis du både er motiveret for at drive denne udvikling, og har den nødvendige faglighed og personlighed, der kan få dette til at ske, så send gerne din ansøgning til os med det samme på nedenstående link.

Har du spørgsmål til stillingen så kontakt gerne:

Jack Damgaard, Head of Production, på telefon: 30186111.

Vi ønsker, at du starter hurtigst muligt, så vi behandler ansøgninger løbende.


Welcon A/S producerer primært tårne og fundamenter til vindmøller samt andre stålkonstruktioner på fabrikkens produktionsanlæg i Give. Vi er kendt for vores produkter af høj kvalitet og et højt serviceniveau til vores kunder.

Welcon A/S er en del af CJ Holding, som i 1993 blev stiftet af brødrene Jens og Carsten Pedersen. Selskabets formål er at eje selskaber inden for energisektoren og beslægtede områder med Welcon A/S som det største af selskaberne.

IF YOU CAN DREAM IT, WE CAN STEEL IT

Søg jobbet her:

https://www.jobindex.dk/ansoegninger/ny/1708181

Find more information.

Contact

If you would like to learn more about our company policies, please get in touch with us on welcon@welcon.dk or call us on +45 30 18 61 00.

Technology
Pioneering steel construction.
Our story
Steel the future.
Facilities
If you can dream it. We can build it.