Vores kunde, Welcon A/S, som er en del af CJ Holding-koncernen ser ind i en spændende vækst, hvor både kompleksiteten i produkter, kunder og kontrakter øges markant. Derfor ønsker man at ansætte en Juridisk Chef, der i tæt samarbejde med direktionen, bestyrelsen og den eksterne advokatvirksomhed kan være en stærk bidragsyder til udviklingen og resultatskabelsen i koncernen.

Du bliver del af en spændende koncern med stærke værdier samt dygtige og erfarne medarbejdere, hvor faglighed, pragmatiske løsninger og team spirit er nøgleord. Du motiveres af at have indflydelse og kunne præge din egen hverdag i tæt samspil med dine kollegaer og samarbejdspartnere både nationalt og internationalt.

Med reference til Bestyrelsesformanden bliver du ansvarlig for det juridiske område i CJ Holding-koncernens selskaber. Dine primære nøgleopgaver er:

  • Udarbejdelse og gennemgang samt forhandling af kommercielle kontrakter/ FIDIC Yellow Book med partnere/kunder (teknisk salg og know-how). Dette sker i tæt samarbejde med salg og direktionen
  • Risikoafdækning og -styring
  • Juridiske kontrakter og oprettelse af selskaber i ind- og udland, herunder SHA, Investment agreements, etablering af lokale aftaler med interessenter, selskabsoprettelse, ansættelseskontrakter mv.
  • Lejekontrakter og køb/salg af ejendomme
  • Due diligence og business cases
  • At være en bidragsydende teamspiller for direktionen, kollegaer, kunder og eksterne samarbejdspartnere

Andre vigtige opgaver er generel juridisk rådgivning til den øvrige del af koncernen (Superwood/Byggros/CJ Holding).

Opsummeret er hovedfokus i hverdagen arbejdet med kommercielle kontrakter.

Du er uddannet Cand.jur., alternativt Cand.merc.jur. og har solid erfaring med at arbejde med kommercielle kontrakter gerne som advokat eller alternativt som in house ”advokat”/ juridisk rådgiver inden for de erhvervsretslige discipliner og i særdeleshed inden for kommercielle kontrakter, selskabsret og M&A. Endvidere er du vant til at arbejde med internationale kunder, behersker engelsk på forhandlingsniveau og er en stærk forhandler.

Som person er du karakteriseret ved at være robust med en høj arbejdskapacitet og eksekveringskraft. Du er analytisk skarp, arbejder selvstændigt og struktureret, og du evner at være et modspil til og turde udfordre direktionen og forretningsledelsen i de juridisk relaterede spørgsmål samt på de juridiske områder både i det daglige og i det lange perspektiv.
Din solide faglighed sammenholdt med gode kommunikative og relationsskabende evner gør, at kollegaer og samarbejdspartnere har respekt for dig.

Du motiveres af at finde de gode pragmatiske løsninger, du har god kommerciel forståelse og er globalt intelligent med en god kulturforståelse. Sidst men ikke mindst så har du nogle grundlæggende værdier som ordentlighed og ærlighed samt en vis portion sund skepsis over for informationer.

Du tilbydes en spændende og udfordrende stilling i en koncern i vækst, hvor du har mulighed for at sætte et betydeligt personligt præg på fremtiden. Ansættelsesvilkår forhandles individuelt på et konkurrencedygtigt niveau.

______________________________________________________________________________

CJ Holding ApS er stiftet i 1993 af Jens Risvig Pedersen og Carsten Risvig Pedersen. Virksomhedens formål er at eje virksomheder inden for energisektoren og dermed beslægtede områder. I koncernen som helhed omsætter man for mere end 1 mia. kr. og har ca. 650 medarbejdere.

I dag ejer man blandt andet virksomhederne: Welcon A/S, der producerer tårne og andre stålkomponenter til vindmølleindustrien. Welcon er det største selskab i koncernen. Se mere på https://www.welcon.dk/about-us/who-we-are/. Superwood A/S, der producerer facadebeklædning i træ mere miljøvenligt og bæredygtigt og med længere levetid end almindeligt trykimprægneret træ. Byggros Holding A/S, der ejer en række selskaber, der blandt andet producerer grønne tage. Nordvest A/S, der er medejer af Stiesdal A/S, som udvikler offshore vindmøllefundamenter samt produkter/teknologier inden for energilagring, Power to X samt CO2-reduktion. Herudover råder koncernen også over en række ejendomme og er medejer af jagtselskabet Gamekeeper & Buhls Jagtrejser A/S.

Ønsker du at søge denne stilling, skal du søge via Hansen Tofts hjemmeside via følgende link: https://www.hansentoft.dk/job/6209

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Marianne Fink Stidsen på tlf. 2931 2465.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Find more information.

Contact

If you would like to learn more about our company policies, please get in touch with us on welcon@welcon.dk or call us on +45 30 18 61 00.

Technology
Pioneering steel construction.
Our story
Steel the future.
Facilities
If you can dream it. We can build it.