Chauffører søges til vores transportgruppe

Til vores nyoprettede nathold søger vi fire nye chauffører med erfaring indenfor tårnkørsel eller håndtering af andre store maskiner, såsom lastbil, traktor eller entreprenørmaskiner etc.
Du vil indgå i et team med 6 andre chauffører og det er en fordel, at du har kendskab til logistik og planlægning. Vi er en virksomhed i stor udvikling og står over for en meget spændende fremtid indenfor vindbranchen.
Du vil skulle betjene mange af vores store transportmidler, blandt andet Fiona og Shrek, som er verdens største reachstackers med en kapacitet på 200 tons.
Du kan læse mere herunder om, hvad der forventes af dig og hvad vi som virksomhed kan tilbyde dig.
Vi forventer af dig:
- Du har erfaring med transport af tunge emner
- Du skal have truckcertifikat og kørekort B
- Du er pålidelig, fleksibel og mødestabil
- Du kan lide præcisionsarbejde og har en sikker hånd
- Du kan tale dansk eller engelsk på forståeligt niveau
Vi tilbyder dig:
- En hverdag med flytning af store emner internt på fabrikken
- Et arbejde i en virksomhed med et godt arbejdsmiljø
- Sundhedsforsikring og personaleforening
- Et arbejde i en virksomhed, der sætter pris på dig som medarbejder
- En knaldgod kantine
Welcon A/S indgår i CJ Holding som i 1993 er stiftet af brødrene Jens og Carsten Pedersen. Virksomhedens formål er at eje virksomheder inden for energisektoren og beslægtede områder med Welcon A/S som det største af selskaberne. Koncernen arbejder internationalt, omsætter for over 1 mia. kr. og beskæftiger mere end 600 medarbejdere. Koncernen er bundsolid og har gennemgået en markant udvikling og vækst de senere år.
Welcon A/S producerer primært tårne og fundamenter til vindmøller, samt andre stålkonstruktioner på fabrikkens snart 100.000 m2 produktionsfaciliteter i Give. Vi er kendte for at levere produkter af høj kvalitet, og er serviceminded overfor vores kunder ud over det sædvanlige.
IF YOU CAN DREAM IT, WE CAN STEEL IT.
Ansøgning
Lyder dette som noget for dig? Så send os din ansøgning via nedenstående QuickApply-ansøgningslink.
Vi behandler ansøgningerne løbende og besætter stillingerne, når de rette kandidater er fundet.
For yderligere information er du velkommen til at kontakte:
Transportansvarlig Mikkel Vraa på e-mail: MVR@welcon.dk/HR@welcon.dk eller på tlf.: +45 30 18 61 28.
Find more information.
If you would like to learn more about our company policies, please get in touch with us on welcon@welcon.dk or call us on +45 30 18 61 00.